torsdag den 11. juni 2015

Så er det tid til afprøvning af røgeovnen :)

Med inspiration fra kokken Henrik Houborg som underviste til Røgekurset - har jeg valgt at lave en varmrøget laks som et af mine første projekter i min Røgeovn



Ingredienser til marinade bestod af:

Olie
Hakkede mandler
Dild
salt, peber
Brun farin
Hvidløg



Røgeovnen var okay at styrer inden jeg begyndte at røge i den - men hold da op det blev ikke nemt for mig at finde ud af at finde ud af tilberedningstiden, det er en af de ting jeg lærer med tiden




Glæder mig nu til en sommer hvor der skal eksperimenteres - jeg kan kun sige at det har været et dejligt projekt!!!

Smeden blev færdig - 13. maj 2015

FEDT 10 dage efter kom SMS'en fra Rasmus som er smeden jeg fik til at hjælpe med lave min låge.

Nu kunne jeg hente min røgeovn hvor han havde fået lavet en låge til mig - i samme ombæring havde jeg bestilt et stativ røgeovnen kunne stå på og ligeledes havde jeg fået Rasmus til at lave en stativ hvori jeg vil ligge samme terrassebrædder i som er brugt til røgeovnen, så jeg har
et udendørs tilberedningsbord HURRA hvor er jeg glad - det er bare så godt, en stor tilfredsstillelse må jeg sige og med en skøn hjælp.

Se hvor fantastisk - spjæld for oven og for neden og termometer så kan temperaturen styres


Jeg glæder mig så meget til at få røgeovnen afprøvet :)

Opbygning af røgeovn - 3.maj 2015


Endelig kom jeg igang med opbygning af min røgeovn - og dejligt at jeg kunne få hjælp at min mand som er tømrer til at vejlede mig i håndteringen af maskinerne og hvis skruemaskinen ikke ville som jeg ønskede den skulle gøre he he

Her måler jeg op hvor bred kassen må være - så mine riste passer ind


Opbygning af siderne, som er 3 stk terrassebrædder skruet sammen
med disse pinde som skal bruges til at ligge ristene på

Så blev den sidst side færdig

En lille udfordring da siderne var skruet sammen
var der ikke helt plads til at ristene kunne skubbes ind og ud
og jeg måtte have gang i sådan en bandit for at fræse ud med

Så kan ristene være der og ristene kan nu bedre skubbes ud og ind

Så er det bare i gang med rystepudseren og der kan monteres indmad
Yes hvor jeg er spændt på at se det nu….

Så er ovnen ved at være halvfærdig og jeg må nu over til smeden som er min mands bedste ven, for at han kan hjælper mig med med at lave en låge og monterer termometeret ligeledes er jeg opmærksom på at få ham fortalt at ovnen har brug for spjæld foroven og forneden til at kunne styrer varmen - spændende om jeg har fået ham fortalt det ordentligt he he

se lige ristene sætter fint og inkl. en rist til at hænge kroge på til ophæng af bacon m.m.

her ses drypbakker m.m.

varmeelementet til varmrøgning


Syntes selv det er super flot er så stolt

Her ses de forskellige kroge til ophæng af kød og fisk

Så er det bare den sidste del af ovnen der mangler og den er jeg ikke herre over - nu håber jeg bare at jeg har forklaret mig godt nok til Rasmus og at lågen bliver super

Inspirationskilder vedrørende bygning af røgeovn

Efter et fantastisk kursus - var jeg så inspireret til at gå videre med min udfordringsopgave og havde aftalt af mødes med Brian den ene af indehaverne fra Danish Outdoor som ville vejlede mig i materiale køb til min røgeovn.

Jeg tegnede og fortalte Brian hvorledes min ovn skulle være - desværre er min tegning blevet væk i forbindelse med at jeg byggede ovnen og det er jo ganske ærgerligt. Det der også havde givet mig inspiration var forskellige billeder på nettet og især bogen Røgning - for smagens skyld af Lene Fruelund som absolut kan anbefales at købe hvis man selv vil igang med røgning.

Nogle af de inspirationskilder jeg benyttede kan ses her…

Bogen jeg absolut kan anbefale hvis man vil igang med røgning


Denne ovn var min inspirationskilde til min ovn - som dog skulle bygges i træ
 men med en låge og skuffe af jern 

alternativ måde at koldrøge på hvis det kun skal have få minutter vel og mærke


Denne ovn gav mig inspiration til at jeg ville bygge min ovn af  træ

Med vejledning fra Brian fra Danish Outdoor - endte det med at jeg købte termometer, alt indvendig udstyr til røgeovnen inkl. en varmeelement så jeg både havde mulighed for at kunne varmerøge og koldrøge i min ovn - en ovn der var en kombination af træ og stål. Og en masse gode råd samt en accept på at den måde jeg ønskede at bygge min ovn på ville blive super godt - HURRA jeg glædede mig til at komme igang med selve opbygningen.


Røgekursus i Tommerup hos Danish Outdoor d.19. april 2015

Endelig kom dagen hvor jeg skulle på kursus - må indrømme at jeg havde set frem til dagen og dagen blev dog ud over mine forventninger :)




Vi startede med at få en gang bålkaffe og herefter fik vi teori og dagens indhold. Både det hygiejnemæssige, tekniske vedrørende røgning og sidst men ikke mindst hvilke mad der skulle tilberedes.




Som det sidste gennemgik vi de forskellige røgeovne fra de simple små bærbare, elektriske og stålovnene - alle ovne kom igang og det var en meget spændende proces hvor der både var koldrøget og varmrøget  madvarer som skulle tilberedes og noget som blev sluttilberedt over bål. FRILUFTLIV I LOVE IT - troede ikke det skulle komme ud over min mund he he.

Nedenstående vil jeg næsten lade billederene tale for sig selv - rigtig meget dejlig dejligt mad fik vi tilberedt det kan kun anbefales at tage på sådan et kursus :)

Her får jeg tændt op i røgeovnen



Her er jeg med til at tilberede en lækker æggesalat, med hjemmerøget bacon og røget æg








Der koges gode ben, koges hjemmelavet pølser som senere skal røges og tilsidst på grillen
Kogte ben

Hjemmelavet chilipølser

og så skal det røges


og lidt flere billeder kan kun gøre mig begejstret...

Laksen og rejerne er ved skal røges




Pandebrød smager helt fantastisk


Varmerøget laks med farin og nødder


Vildt gryde - MUMS

Røget oste og hjemmebagt brød fra stenovnen

Hjemmelavet kryddersalt

Til sidst lidt at de varmekilder som vi også brugte - håber det gav god inspiration